STJERNELØB
Her skal findes en række sjove poster placeret rundt om på campingpladsen. Efter hver post skal man retur til start med løsning på opgaven. Ca. 3-5 deltagere på hvert hold - må gerne være familiehold. Præmier uddeles!
FAMILIETUR TIL STRANDEN
Indsamling af ting fra naturen. Kage og saft i Hulen efter turen – medbring gerne din termokande. Afsluttes med FAMILIEKUNST hvor vi i Hulen forvandler de indsamlede naturmaterialer til et kunstværk.
KUNSTNER FOR EN DAG
Vi maler på lærreder og dekorérer med forskellig pynt. Kom og vær super kreativ - eller få idéer og inspiration fra andre børn/voksne. Vi har masser af skabeloner. Bare mød op så hjælper vi jer igang...
SKATTEJAGT
– for hele familien.
GAVEVÆRKSTED
Mal og dekorér forskellige gaver i glas, keramik, træ, pap og tekstil. Bl.a. sparebamser, drager, glasfade, lysestager, sværd, rangler, puslespil, ringbind, æsker og bøger.
SMYKKEVÆRKSTED
Kom og lav en halskæde, armbånd eller hårspænder. Her er masser af flotte perler og idéer til smykker - både for drenge og piger!
BÅLFEST
Vi hygger omkring bålet og laver snobrød. Tag gerne mor eller far med, da vi ofte er rigig mange børn... Slå søm i mens du venter! Nogle gange laver vi også pandekager og popcorn over bålet.
|
|
INDIANERDAG
Vi fremstiller indianersmykker, indianervåben, hovedbeklædning og laver indianerdragt. Vi laver stammenavne og maler krigsmaling.
ANSIGTSMALING & TATOVERINGER
Vi mødes i opholdssstuen og får et nummer uddelt. Vi laver fantasifulde ansigter og farlige tatoveringer efter eget valg.
BØRNEDISCO
Masser af dans, sang, sjov og konkurrencer. Mulighed for køb af giftige drinks og chips i baren.
MINI OL
Mini olympiade med forskellige sportsgrene. Bl.a. kartoffelløb, slå søm i, sækkeløb, tovtrækning, volley, hockey og støvlekast.
MALING PÅ TEKSTILER
Vi maler på forskellige tekstiler. Bl.a. T-shirts, hagesmække, penalhuse, muleposer og kasketter. Alt afhængigt af vejret og årstiden vil der enten blive malet med tekstilmaling og spændende teknikker med sprayflasker - ellers males med tekstil tuscher. Alt i en rigtig god kvalitet som holder utrolig godt i vask. Masser af stempler og skabeloner.
GRUNDLOVSLØB
Tilmeldingsssedler forefindes ved købmanden og i receptionen. Mød op foran købmanden og få et nummer udleveret og løb enten 2,5 km eller 5 km. Aldersgrupper: 0-11 år - 12-17 år og 18-100 år. Præmier til vinderne og diplom til alle!
SPORTSLØRDAG
Fodbold, volley, rundbold eller lign. Afhængigt af vejret og antal børn/voksne.
|